Hypnoterapi

En hypnotisør er en person, som kan etablere den nødvendige tillid, der tillader en person at lade sig hypnotisere. Det er det du f.eks. ser i et HypnoseShow. Hypnosen bruges til at underholde, men der arbejdes ikke med den psykiske del .

 

En hypnoterapeut er en hypnotisør, som udover at kunne hypnotisere, går ind og hjælper dig, med de ting du ønsker at ændre, og giver suggestioner(forslag) og arbejder terapeutisk med dig under hypnose. En Hypnoterapeut benytter sig af mange terapeutiske redskaber, som allerede er "opfundet" for at lave en følelsesmæssig ændring i klienten. På den måde kan en hypnoterapeut introducere hypnogestalt, indre barn-terapi, parts-terapi, partsmægling, sorgterapi, kognitiv psykologi, adfærdsregulerende terapier, chakra-hypnose, the relief system, indre kraftdyr, forestillingsteknikker med videre.

 

Du kan ikke sammenligne denne tilstand med hverken det, at sove eller det at være vågen. Hypnose beskrives som tilstanden mellem vågen og søvn. Selvom en person kan se ud, som om kroppen er fuldstændig afslappet og nærmest sover, så sker der utrolig meget i sindet. Og du kan høre alt hvad der forgår omkring dig. Tilstanden "hypnose” giver  forhøjet suggestibilitet, hvilket betyder forøget modtagelighed for påvirkninger.

 

Du vil altid kunne frasortere de forslag, du ikke ønsker. Dette betyder, at hypnotisøren kan ikke få dig til at gøre ting du ikke selv ønsker.

 

 En hypnoterapeut skal være uddannet til at udføre ovenstående for at du kan være garanteret et godt resultat. Du kan se om personen er uddannet ved hypnose.dk eller NGH for at sikre dig at hypnoterapeuten har en kompetence indenfor det hypnoterapeutiske område.

 

Hypnoterapi er korttids terapi, hvilket betyder at de fleste kun har behov for 2-5 behandlinger, andre har kun behov for en behandling.